Hørelsen – sansen der aldrig sover

Hørelsen – sansen der aldrig sover

Din hørelse. Du er født med den. Hvor tit skænker du den en tanke?

Måske tænker du mest på den når den af en eller anden grund ikke fungerer optimalt. Sådan er vi mennesker jo ofte indrettet.

Vidste du godt at din hørelse er den eneste af dine sanser der aldrig sover? Når du sover og mange af din krops funktioner er i dvale, er din hørelse altid i gang. 

Og måske har din hørelse allerede mange år på bagen? Vores høresans er nemlig den første af menneskets fem traditionelle sanser der udvikles, og da du som foster var 6 måneder gammel var din høresans allerede fuldt udviklet. Der er altså ikke noget at sige til hvis den halter lidt – det er nemlig ikke unormalt i dag at have problemer med hørelsen.

Måske begynder vi at have problemer med at høre hvad andre siger til os på steder hvor der også er anden støj. Selvom det ikke er et livstruende problem, kan det godt være rigtig irriterende og forringe vores livskvalitet.

Og bare rolig – det er ikke kun gamle mennesker der har problemer med hørelsen. Udfordringer med hørelsen er ikke aldersbestemt.

Der er nogle tegn du skal være opmærksom på. De kan indikere at du har nedsat hørelse og har brug for en høretest.

Det kan være hvis du:

– Er afhængig af at andre gentager hvad de siger

– Skruer op for lyden på tv og musik så det er støjende for andre

– Bliver nødt til at læne dig frem og/eller dreje hovedet for at høre hvad der bliver sagt

– Har svært ved at høre på steder eller i offentlige sammenhænge hvor der er meget baggrundsstøj (for eksempel et shoppingcenter).

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af de ovenstående punkter har du måske brug for hjælp med din hørelse. Det behøver heldigvis ikke at være svært at få!

I Danmark er det let at få hjælp hvis man gerne vil have tjekket op på sin hørelse. Vi har nemlig både adgang til hjælp gennem det offentlige og den private sektor. 
Hos private høreklinikker, som hos dinhoerelse.dk, er det også muligt at få tilskud og at få gavn af fleksible betalingsløsninger.

Der kan være mange forskellige grunde til nedsat hørelse og på hvor meget det påvirker vores hverdag. 

Få en gratis høretest og find ud af hvilken løsning der passer til dit behov og hvordan det kan ‘oppe’ kvaliteten af din hverdag.